Likviditetsbudget: sådan laver du et der holder

Et likviditetsbudget viser hvornår penge går ind og ud af din konto, måned for måned. Det er ikke det samme som et resultatbudget: en virksomhed kan være overskudsgivende på papiret og alligevel løbe tør for penge, fordi omsætningen er faktureret men ikke betalt. Likviditetsbudgettet er det eneste værktøj der viser hvornår kassen er tom, og det er den oplysning der afgør om du overlever et travlt kvartal.

Hvad er et likviditetsbudget?

Det er en fremskrivning af din kassebeholdning over tid. For hver måned opgør du:

Primo beholdning + indbetalinger − udbetalinger = ultimo beholdning

Ultimo bliver næste måneds primo, og sådan ruller det. Resultatet er en linje der viser hvornår du har mest og mindst likviditet.

Det afgørende ord er betalt. En faktura tæller først med den dag pengene lander, ikke den dag du sender den. Det lyder banalt, men det er præcis dér de fleste budgetter går galt.

Likviditetsbudget og resultatbudget

De to kan pege i hver sin retning samtidig. En virksomhed der vokser hurtigt har ofte stigende overskud og faldende likviditet, fordi væksten skal finansieres inden den betaler sig hjem. Det er den klassiske måde en sund forretning kommer i klemme.

Sådan bygger du et, trin for trin

Den oversete årsag til likviditetsgab

De fleste kigger på omkostningssiden når likviditeten strammer. Men den største enkeltfaktor er som regel betalingstiden på indbetalingerne.

Nøgletallet er DSO, days sales outstanding: den gennemsnitlige tid fra faktura til betaling. Omsætter du for 3 mio. kr. om året, svarer hver dags DSO til cirka 8.200 kr. bundet i tilgodehavender. Falder dit DSO fra 45 til 30 dage, frigør du omkring 123.000 kr., varigt, uden at sælge en krone mere.

Det er billigere end at skære i omkostninger og hurtigere end at skaffe finansiering. Læs mekanikken under hvad er en debitor, og se hvad du kan gøre ved betalingstiden under betalingsfrist på faktura.

Hvad gør du, hvis budgettet viser underskud?

Et negativt ultimo-tal tre måneder frem er ikke en katastrofe. Det er en advarsel med tre måneders varsel, og det er hele pointen med at lave budgettet.

Mulighederne, groft i den rækkefølge de bør overvejes:

1. 1

   Fremskynd indbetalingerne

   Kortere frister, hurtigere fakturering, systematisk opfølgning, eventuelt acontobetalinger på store opgaver.
2. 2

   Udskyd udbetalingerne

   Forhandl længere frister med leverandører. Bemærk at du dermed flytter problemet til dem.
3. 3

   Skub investeringer

   Den nemmeste knap, og ofte den rigtige.
4. 4

   Skaf finansiering

   Kassekredit er lavet til netop denne udsving. Aftal den mens tallene ser gode ud, ikke når de ikke gør.
5. 5

   Skær i omkostningerne

   Virker, men langsomst, og rammer typisk kapacitet.

Skabelon og opdatering

Du behøver ikke et system til at komme i gang. Et regneark med 12 kolonner og rækkerne primo, indbetalinger, udbetalinger og ultimo er nok til at fange 90% af værdien.

Det der afgør om budgettet virker, er ikke skabelonen, men om det opdateres. Sæt en fast dag om måneden, læg de faktiske tal ind, og se hvor du ramte forkert. Efter tre måneder kender du dine egne afvigelser, og fra da af begynder budgettet at være præcist.

Bogføringsloven kræver i øvrigt at du registrerer transaktioner løbende og gemmer bilag i mindst 5 år. Loven er LOV nr. 700 af 24. maj 2022 og ligger på retsinformation.dk. Et likviditetsbudget bliver først let at vedligeholde når den løbende bogføring er på plads i forvejen.

Hvor systemerne hjælper

Den tunge del af et likviditetsbudget er ikke at bygge det. Det er at holde det i live med rigtige tal.

Grundreglerne finder du under bogføring.

Kom videre

Et likviditetsbudget er billig forsikring. Det koster en formiddag at bygge og en time om måneden at vedligeholde, og det giver dig måneders varsel i stedet for dages.

Vil du se hvordan bilag, bogføring og bankafstemning kan hænge sammen, så budgettet kan bygge på rigtige tal? Book en gennemgang tilpasset din virksomhed.