Gå til indhold

Bogføring

Hvad koster dine daglige udgifter klimaet? En praktisk guide til CO2-regnskab for SMV'er

Victor Brøgger

CTO, Payfriend

6 min læsetid
Tre flade koncentriske ringe illustrerer lagene i et virksomheds CO2-regnskab med et lille blad i midten.

Et CO2-regnskab er en systematisk opgørelse over din virksomheds samlede udledning af drivhusgasser, typisk målt i ton CO2-ækvivalenter. Det er ikke forbeholdt store koncerner: mange SMV'er opdager, at de data de allerede registrerer i bogføringen, er et solidt udgangspunkt for kortlægningen. Og jo tidligere du starter, jo lettere bliver det at dokumentere fremskridt over for kunder, banker og myndigheder.

Hvad er et CO2-regnskab?

Et CO2-regnskab, også kaldet et klimaregnskab eller en drivhusgasopgørelse, samler alle de aktiviteter i din virksomhed, der direkte eller indirekte udleder drivhusgasser. Resultatet opgøres typisk i enheden CO2e (CO2-ækvivalenter), som gør det muligt at sammenligne forskellige gasser som CO2, metan og lattergas på én fælles skala.

Den internationale standard, som de fleste CO2-regnskaber bygger på, hedder GHG-protokollen (Greenhouse Gas Protocol). Den definerer, hvilke emissioner der hører til din virksomhed, og hvordan de skal kategoriseres. Standarden er udviklet af World Resources Institute og World Business Council for Sustainable Development og er i dag den mest udbredte ramme globalt.

Et CO2-regnskab er altså ikke blot et grønt pr-redskab. Det er et styringsværktøj, der hjælper dig med at finde de poster, hvor en ændring giver størst klimaeffekt.

Scope 1, 2 og 3: sådan opdeles dine emissioner

GHG-protokollen inddeler emissioner i tre kategorier, kaldet scopes.

ScopeHvad det dækkerEksempler
Scope 1Direkte emissioner fra kilder du ejer eller kontrollererFirmaets egne biler, oliefyr, gasanlæg
Scope 2Indirekte emissioner fra købt energiEl og fjernvarme til kontoret
Scope 3Alle øvrige indirekte emissioner i værdikædenLeverandører, forretningsrejser, medarbejdertransport, affald

Scope 3 er typisk den største og mest komplekse kategori for en handels- eller servicevirksomhed. Det er også her dine daglige forretningsudgifter gemmer sig: flyrejser bogført som rejseudgifter, fragtfakturaer fra leverandører, hotelovernatninger og indkøb af kontorartikler. Disse poster er allerede registreret i dit regnskab, de mangler blot at blive omregnet til CO2e.

Hvem skal lave et CO2-regnskab, og hvornår?

Der er i dag ingen generel dansk lovpligtig grænse, der tvinger alle SMV'er til at udarbejde et CO2-regnskab. Men presset kommer fra flere sider.

EU's CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) indfases gradvist og stiller krav om bæredygtighedsrapportering til stadig flere virksomheder. Større virksomheder er allerede i gang, og de vil fremover kræve klimadata fra deres leverandører, altså fra dig som SMV. Banker og investorer stiller desuden i stigende grad krav om dokumentation for klimapåvirkning som led i kreditvurdering og ESG-screening.

Selv hvis du ikke er direkte omfattet af CSRD, er et CO2-regnskab et konkurrenceparameter: det åbner døre til kunder og udbud, der kræver dokumenteret bæredygtighed.

Dine betalinger og udgifter er en overset CO2-kilde

Her er det, de fleste CO2-guides overser: din bogføring er allerede en kortlægning af, hvad din virksomhed bruger penge på, og dermed en indirekte kortlægning af, hvad den udleder.

Hver gang du betaler en faktura for fragt, flyrejser, hotelovernatninger, energi eller råvarer, efterlader du et digitalt spor i dit regnskab. Det spor kan omregnes til CO2e ved hjælp af emissionsfaktorer, som er standardiserede tal for, hvor meget CO2e en given aktivitet udleder per krone, kilometer eller kilowattime.

Det betyder, at en virksomhed, der har styr på sin faktura og bogføring, allerede har gjort en stor del af forarbejdet. Du skal ikke starte fra nul. Du skal starte fra din kontoplan.

Konkret kan du bruge:

  • Bilag og leverandørfakturaer

    til at identificere energiforbrug, fragt og rejseudgifter (Scope 2 og 3).
  • Banktransaktioner og afstemninger

    til at fange udgifter, der ikke altid er knyttet til en faktura, fx brændstofkøb eller parkeringsafgifter.
  • Bogføringskategorier

    til at gruppere udgifter efter emissionstype, så beregningen kan automatiseres over tid.

Med Payfriends automatiske bogføring kan du tagge og kategorisere udgifter løbende, så du ikke skal grave i et år gammel regnskab, når klimaregnskabet skal laves. Og med struktureret bilagshåndtering har du altid dokumentationen klar, hvis en kunde eller revisor beder om at se grundlaget.

Sådan kommer du i gang trin for trin

Du behøver ikke et dyrt konsulentforløb for at lave dit første CO2-regnskab. Her er en praktisk fremgangsmåde:

Trin 1: Afgræns regnskabet

Beslut, hvilken periode du vil dække (typisk et kalenderår), og hvilke aktiviteter der er inden for scope. En enkel afgrænsning er bedre end ingen afgrænsning.

Trin 2: Indsaml data fra din bogføring

Gennemgå din kontoplan og identificer de konti, der dækker energi, transport, rejser, fragt og indkøb. Eksportér tallene og gruppér dem efter Scope 1, 2 og 3.

Trin 3: Find emissionsfaktorer

Emissionsfaktorer er tilgængelige fra bl.a. Energistyrelsen og internationale databaser som Ecoinvent. Vælg faktorer, der matcher dine aktiviteter, og dokumentér hvilken kilde du bruger.

Trin 4: Beregn og aggregér

Gang aktivitetsdataene med emissionsfaktorerne og summér resultaterne per scope. Resultatet er din samlede CO2e-udledning for perioden.

Trin 5: Dokumentér og gentag

Gem beregningsgrundlaget, så du kan sammenligne år for år. Brug bankafstemning og likviditetsoverblik til at sikre, at alle transaktioner er med, og at tallene stemmer med det faktiske forbrug.

Trin 6: Sæt mål og kommunikér

Et CO2-regnskab uden handling er blot et tal. Identificér de tre poster med størst udledning og sæt konkrete reduktionsmål for næste periode.

Hvad koster et CO2-regnskab?

Prisen varierer enormt afhængigt af, om du bruger konsulenter, software eller gør det selv.

TilgangTypisk prisniveauEgnet til
Gør-det-selv med bogføringsdataPrimært din egen tidSMV'er med simpel struktur
Klimasoftware (SaaS)Fra nogle hundrede til flere tusinde kr. pr. årSMV'er med behov for automatisering
Ekstern konsulentFra 20.000 kr. og opefterVirksomheder med kompleks værdikæde eller CSRD-krav
Revisor med klimakompetencerVariererVirksomheder der skal have regnskabet verificeret

For de fleste SMV'er er den billigste vej at starte med de data, du allerede har. Jo bedre din bogføring er struktureret, jo lavere er omkostningen ved at omsætte den til et CO2-regnskab. Det er en af grundene til, at investering i god bogføringspraksis betaler sig dobbelt.

Se Klimarådets vejledning om virksomheders klimarapportering for en uafhængig dansk gennemgang af krav og metoder, og GHG-protokollen på ghgprotocol.org for den internationale standard, som de fleste beregningsmodeller bygger på.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et CO2-regnskab?

Et CO2-regnskab er en systematisk opgørelse over din virksomheds samlede udledning af drivhusgasser, typisk målt i ton CO2-ækvivalenter (CO2e). Det samler alle aktiviteter, der direkte eller indirekte udleder drivhusgasser, og gør det muligt at sammenligne og styre din klimapåvirkning. De fleste CO2-regnskaber bygger på den internationale GHG-protokol (Greenhouse Gas Protocol), som definerer, hvilke emissioner der hører til din virksomhed, og hvordan de kategoriseres.

Hvad er Scope 1, 2 og 3?

Scope 1, 2 og 3 er de tre kategorier, som GHG-protokollen bruger til at inddele en virksomheds emissioner. Scope 1 dækker direkte emissioner fra kilder du ejer eller kontrollerer, fx egne biler og gasanlæg. Scope 2 dækker indirekte emissioner fra købt energi som el og fjernvarme, mens Scope 3 dækker alle øvrige indirekte emissioner i værdikæden, fx leverandører, forretningsrejser og fragt. For de fleste handels- og servicevirksomheder er Scope 3 den største og mest komplekse kategori.

Hvem skal lave et CO2-regnskab?

Der er i dag ingen generel dansk lovpligtig grænse, der tvinger alle SMV'er til at udarbejde et CO2-regnskab. Presset kommer i stedet fra EU's CSRD-direktiv, som indfases gradvist og stiller krav om bæredygtighedsrapportering til stadig flere virksomheder, samt fra banker og investorer, der i stigende grad kræver klimadokumentation som led i kreditvurdering og ESG-screening. Selv hvis du ikke er direkte omfattet, kan et CO2-regnskab åbne døre til kunder og udbud, der kræver dokumenteret bæredygtighed.

Hvordan laver man et CO2-regnskab trin for trin?

Start med at afgrænse regnskabsperioden og indsaml data fra din bogføring ved at identificere konti for energi, transport, rejser og indkøb, grupperet efter Scope 1, 2 og 3. Find derefter relevante emissionsfaktorer fra fx Energistyrelsen, gang dem med dine aktivitetsdata og summér resultaterne til en samlet CO2e-udledning. Gem beregningsgrundlaget, så du kan sammenligne år for år, og sæt konkrete reduktionsmål for de poster med størst udledning.

Hvad koster et CO2-regnskab?

Prisen varierer enormt afhængigt af, om du gør det selv eller bruger ekstern hjælp. Har du styr på din bogføring og bruger strukturerede data fra dit regnskabssystem, kan et simpelt første regnskab laves uden store ekstraomkostninger, da datagrundlaget allerede findes i din kontoplan. Et eksternt konsulentforløb eller certificeret klimaregnskab kan koste fra få tusinde til adskillige titusinde kroner, afhængigt af virksomhedens kompleksitet og det ønskede detaljeringsniveau.

I Payfriend

Det du lige har læst om, kan køre automatisk

Bilag ind. Bogføring foreslået. Bank afstemt. Du godkender det, der kræver dig.

Se funktioner

Næste skridt

Færdig med at læse. Klar til at spare tid?

Book en demo, eller kom i gang. Vi viser dig bilag, bogføring og bank i dit setup.

Kom i gang

Dansk support · Ingen binding