Sådan betaler du en faktura hurtigt og uden bøvl

At betal faktura er en af de mest hverdagslige opgaver i en virksomhed, men metoden afhænger af, hvem der sender den, og om de overhovedet har et betalingssystem. Uanset om fakturaen kommer fra en håndværker, en freelancer eller en leverandør, er der som regel en nem vej frem. Denne guide viser dig præcis, hvad du gør i hvert scenarie.

Sådan betaler du en faktura via netbank

Den klassiske metode er netbank. Du logger ind, vælger "Betal regning" eller "Overførsel", og taster modtagerens kontonummer og registreringsnummer. Disse oplysninger skal altid fremgå af fakturaen.

Husk at angive fakturanummeret i betalingsmeddelelsen, så modtageren kan identificere din betaling. Mange misforståelser og rykkere opstår alene fordi betalingsmeddelelsen er blank eller forkert udfyldt.

Netbank er gratis og virker til alle danske konti, men kræver login og tager et par minutter. Er du i gang med mange fakturaer på én gang, er der hurtigere alternativer.

Betal faktura via betalingslink uden login og bøvl

Et betalingslink er en URL, som afsender sender direkte i en e-mail eller SMS. Du klikker på linket, tjekker beløbet og betaler med kort eller MobilePay uden at logge ind nogen steder.

Det er særligt praktisk, når fakturaen lander på mobilen, eller når du vil betale med det samme uden at åbne netbanken. For den erhvervsdrivende, der sender fakturaen, betyder det kortere betalingstid og færre rykkere.

Payfriends fakturering giver dig mulighed for at sende fakturaer med et integreret betalingslink, så dine kunder kan betale med ét klik. Det reducerer friktionen markant, uanset om kunden er en privatkunde eller en anden virksomhed.

Hvad er betalingsfristen, og hvornår er du for sent ude?

Betalingsfristen, også kaldet forfaldsdatoen, er den dato, hvor beløbet senest skal være modtaget. Fakturaen kan godt have samme dato som forfaldsdatoen, det er helt lovligt.

I aftaler mellem erhvervsdrivende kan betalingsfristen som udgangspunkt ikke overstige 30 dage regnet fra det tidspunkt, da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling, jf. renteloven § 3a på retsinformation.dk. Parterne kan dog aftale en længere frist, hvis det er udtrykkeligt aftalt og ikke er groft urimeligt over for kreditor. Aftaler med forbrugere er ikke underlagt samme begrænsning, men 30 dage er den gængse standard i erhvervslivet.

Er du i tvivl om, hvornår du præcist er "for sent ude", er svaret enkelt: dagen efter forfaldsdatoen. Fra det tidspunkt kan afsender begynde at opkræve renter og gebyrer.

Hvad sker der, hvis du ikke betaler til tiden?

Betaler du ikke inden forfaldsdatoen, kan afsender opkræve morarente. Rentesatsen fastsættes efter renteloven § 5 som referencesatsen (Nationalbankens officielle udlånsrente pr. 1. januar og 1. juli det pågældende år) med et tillæg på 8 procentpoint. Renten gælder fra forfaldsdagen.

Derudover kan afsender sende rykkere. Ifølge renteloven § 9b må der opkræves et rykkergebyr på højst 100 kr. pr. rykkerskrivelse, dog højst for tre rykkere vedrørende samme ydelse, og der skal gå mindst 10 dage mellem hver rykker.

Ved forsinket betaling i erhvervsforhold har fordringshaver ret til et fast kompensationsbeløb på 310 kr. til dækning af inddrivelsesomkostninger, jf. inddrivelsesomkostningsbekendtgørelsen (BEK nr. 719 af 3. juni 2024) § 2. Dette kræver ikke, at der er sendt en rykkerskrivelse.

Sendes sagen videre til inkasso, gælder der lovbestemte regler for, hvad der må opkræves. Inkassoomkostninger fastsættes efter en skala afhængig af gældens størrelse, jf. inddrivelsesomkostningsbekendtgørelsen (BEK nr. 719/2024) på retsinformation.dk bilag 1 (fremmedinkasso) og bilag 2 (egeninkasso). Inden inkasso iværksættes, skal du som skyldner have modtaget en skriftlig påkravsskrivelse med en betalingsfrist på mindst 10 dage, jf. inkassoloven § 10. Bemærk, at dette krav om påkravsskrivelse gælder i forbrugerforhold; i rene erhvervsforhold kan reglerne variere.

Du kan læse mere om, hvordan du som virksomhed håndterer rykkere og sen betaling professionelt og lovmedholdeligt.

Automatisk betaling med Betalingsservice

Betalingsservice er oplagt, hvis du modtager den samme faktura fast hver måned, fx husleje, abonnementer eller faste leverandørydelser. Du tilmelder dig én gang, og beløbet trækkes automatisk på forfaldsdatoen.

Betalingsservice trækker normalt på forfaldsdatoen, men den præcise dato afhænger af den aftale, du har indgået med afsender. Tjek altid din tilmeldingsbekræftelse for at se, hvornår trækket sker.

Fordelen er nul risiko for at glemme en faktura. Ulempen er, at du skal huske at have dækning på kontoen og at afmelde, hvis du opsiger en aftale.

Når fakturaen kommer fra en håndværker eller ven uden betalingssystem

Her opstår det klassiske problem: du har fået arbejdet udført, men fakturaen er et Word-dokument eller en SMS med et kontonummer. Ingen betalingslink, ingen Betalingsservice.

I det tilfælde er netbank din bedste ven. Husk at gemme fakturaen som dokumentation, da bogføringsloven § 10 kræver, at regnskabsmateriale opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Du kan se loven på bogføringsloven på retsinformation.dk.

Modtager du mange fakturaer fra leverandører uden system, kan det hurtigt blive rodet. Payfriends bilaghåndtering hjælper dig med at samle kvitteringer og leverandørfakturaer ét sted, så du altid har styr på dokumentationen.

Omvendt: er du selv håndværkeren eller den lille erhvervsdrivende, der sender fakturaer fra et Word-dokument, er det værd at overveje et enkelt fakturasystem med betalingslink, så kunden slipper for at åbne netbanken manuelt.

Læs mere om, hvordan god faktura og bogføring hænger sammen, og hvad du bør have styr på som SMV.