Sådan sikrer du, at dine betalinger er klar til årsregnskabet (med reelle tal)

Et årsregnskab er den samlede, officielle opgørelse over din virksomheds økonomi i et regnskabsår. Det består typisk af en resultatopgørelse, der viser indtægter og udgifter, og en balance, der viser aktiver og passiver på årets sidste dag. Laver du årsregnskabet rigtigt fra starten, sparer du tid, penge og besvær ved revisionen.

Vil du have det store overblik over faktura og bogføring i din virksomhed, finder du det i vores bogføringsguide på bloggen.

Hvad er et årsregnskab, og hvad skal det indeholde?

Et årsregnskab dokumenterer din virksomheds finansielle stilling og resultat for et afsluttet regnskabsår. For de fleste danske virksomheder er det et lovkrav at udarbejde det.

Kerneelementerne er:

• Resultatopgørelsen

  viser omsætning, omkostninger og årets over- eller underskud.

• Balancen

  viser, hvad virksomheden ejer (aktiver), hvad den skylder (passiver), og hvad der er tilbage til ejerne (egenkapital).

• Noter

  forklarer de vigtigste poster og er obligatoriske for selskaber.

• Ledelsesberetning

  (kræves typisk for selskaber i regnskabsklasse B og opefter).

Bogføringsloven stiller krav om, at regnskabsmateriale opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Det gælder alt fra fakturaer og kvitteringer til kontoudtog.

Årsregnskab eksempel med reelle tal: resultatopgørelse og balance

Herunder ser du et konkret eksempel for et lille ApS med en omsætning på 1,2 mio. kr. ekskl. moms. Tallene er illustrative, men realistiske for en dansk SMV.

Resultatopgørelse, 1. januar–31. december 2024

Selskabsskatten er beregnet med satsen på 22 pct., som fremgår af selskabsskatteloven § 17.

Balance pr. 31. december 2024

Læg mærke til posten "Tilgodehavender": ubetalte fakturaer fra kunder sidder her. Er de ikke bogført korrekt, stemmer balancen ikke, og revisoren vil spørge ind til dem.

Enkeltmandsvirksomhed eller ApS: hvad er forskellen på årsregnskabet?

Valget af virksomhedsform har stor betydning for, hvilke krav der stilles til årsregnskabet.

Enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed (også kaldet personlig ejet virksomhed) har ikke pligt til at indsende et årsregnskab til Erhvervsstyrelsen. Du skal dog stadig udarbejde et regnskab som grundlag for din selvangivelse og din bogføring. Overstiger din omsætning momsgrænsen på 50.000 kr. årligt, skal du desuden momsregistreres og indberette moms løbende.

ApS og A/S

Et anpartsselskab (ApS) er underlagt årsregnskabsloven og skal indsende et godkendt årsregnskab til Erhvervsstyrelsen hvert år. Regnskabet skal som minimum følge kravene i regnskabsklasse B, medmindre selskabet er meget lille og kan aflægge efter klasse A.

Frister og indberetning: hvornår skal årsregnskabet afleveres?

ApS og A/S skal indsende årsregnskabet til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. For virksomheder med kalenderåret som regnskabsår (1. januar–31. december) er fristen altså 31. maj det følgende år. Overholdes fristen ikke, kan Erhvervsstyrelsen pålægge selskabet tvangsbøder.

Momsindberetning følger sine egne frister, der afhænger af din omsætning. Virksomheder med samlede afgiftspligtige leverancer på højst 5 mio. kr. årligt anvender halvåret som afgiftsperiode og skal angive senest den 1. i den tredje måned efter periodens udløb. Overstiger omsætningen 5 mio. kr. men ikke 50 mio. kr., er afgiftsperioden kvartalet med tilsvarende frist. Det fremgår af momslovens § 57.

Se Årsregnskabsloven på retsinformation.dk og Erhvervsstyrelsens vejledning om indsendelse af årsrapport på virk.dk for de præcise krav til din virksomhedstype.

Sådan sikrer du, at dine betalinger er klar til årsregnskabet

Her er det, de fleste guides glemmer: årsregnskabet er ikke noget, du laver én gang om året. Det er summen af alle de betalinger, fakturaer og bilag, du håndterer hver eneste dag. Hvis betalingerne ikke er registreret korrekt løbende, opstår der fejl i resultatopgørelsen, og revisionen tager længere tid.

De tre hyppigste fejlkilder

1. 1

   Uafstemte banktransaktioner

   Indbetalinger fra kunder, der ikke er matchet med de rigtige fakturaer, skaber "lufthuller" i balancen. Løbende bankafstemning lukker disse huller, inden de vokser sig store.
2. 2

   Manglende eller forkert bogførte bilag

   En leverandørfaktura, der ikke er bogført, undervurderer dine omkostninger og oppuster overskuddet. Automatisk bogføring sikrer, at bilag registreres med det samme.
3. 3

   Ubetalte fakturaer, der ikke er fulgt op på

   Debitorer, der sidder i balancen som tilgodehavender, men reelt aldrig betaler, forvrænger dit billede af likviditeten. Med struktureret opkrævning og betalingshåndtering får du styr på, hvad der faktisk er indbetalt.

Tjekliste inden årsafslutning

• Afstem alle bankkonti og match indbetalinger med fakturaer.

• Gennemgå debitorlisten

  er alle tilgodehavender reelle?
• Kontroller, at alle leverandørfakturaer er bogført og betalt.
• Sørg for, at momsafstemningen stemmer med dine indberetninger.
• Saml alle bilag digitalt, så revisor kan tilgå dem uden forsinkelse.

Payfriend samler betalinger, bogføring og bilag ét sted, så du ikke skal lede efter dokumentation, når årsafslutningen nærmer sig.

Hent vores gratis årsregnskab-skabelon og kom i gang

Du behøver ikke starte med et tomt ark. Payfriend tilbyder en interaktiv skabelon, der tager udgangspunkt i dine faktiske tal fra betalinger og bogføring, ikke en generisk Excel-fil, du selv skal fylde ud fra bunden.

Eksemplet ovenfor med resultatopgørelse og balance kan du bruge som udgangspunkt og tilpasse til din egen virksomhed. Kombinerer du det med løbende automatiseret bogføring, er du langt bedre stillet, når revisoren banker på.

Næste skridt

Vil du have hjælp til at sætte systemet op, så dine betalinger altid er klar til årsregnskabet? Kontakt Payfriend, og vi finder den løsning, der passer til din virksomhed.