Selskabsskat forklaret: hvad du skylder, hvornår du betaler, og hvordan du planlægger likviditeten

Selskabsskat er den indkomstskat, som selskaber som ApS og A/S betaler af deres skattepligtige indkomst. Satsen er 22 pct., og skatten betales ikke som én regning ved årets slutning, men løbende via to acontofrister. Kender du reglerne, kan du planlægge din likviditet langt mere præcist.

Hvad er selskabsskat, og hvem betaler den?

Selskabsskat er en skat, der pålægges selskaber og visse foreninger på baggrund af den indkomst, de tjener i løbet af et indkomstår. I modsætning til enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, hvor ejeren beskattes personligt af overskuddet, er selskabet et selvstændigt skattesubjekt. Det betyder, at selskabet selv betaler skat, uafhængigt af hvad ejeren i øvrigt tjener.

Typiske selskabsskattepligtige virksomhedsformer er ApS (anpartsselskab) og A/S (aktieselskab). Disse er de mest udbredte former for kapitalselskaber i Danmark.

Selskabsskattesatsen og hvad den beregnes af

Ifølge selskabsskatteloven §17 udgør selskabsskatten 22 pct. af den skattepligtige indkomst. Det er en flad sats, som gælder uanset om selskabet tjener 100.000 kr. eller 10 mio. kr.

Satsen gælder for de selskaber og foreninger, der er nævnt i selskabsskattelovens §1, stk. 1, nr. 1–2 i og 3 a–5 b. For de fleste ApS og A/S er det denne sats, der er relevant.

Sådan beregnes din skattepligtige indkomst

Den skattepligtige indkomst er ikke det samme som dit regnskabsmæssige overskud. Du tager udgangspunkt i årets resultat og foretager en række skattemæssige korrektioner, for eksempel vedrørende afskrivninger, repræsentation og visse finansielle poster.

Resultatet er den indkomst, som de 22 pct. beregnes af. Har dit selskab underskud, kan det som udgangspunkt fremføres til modregning i fremtidige overskud, men de konkrete regler herfor bør du altid afklare med din revisor.

Acontoskat: de to frister du ikke må glemme

Selskabsskat betales ikke bagudrettet som én samlet regning. I stedet opkræves den via acontoskat (en latinsk term for "på kontoen"), som er foreløbige skatteindbetalinger i løbet af indkomståret.

Der er to acontofrister om året:

• 1. rate: 20. marts

  i indkomståret

• 2. rate: 20. november

  i indkomståret

Skat.dk beskriver systemet nærmere i vejledningen om acontoskat for selskaber. Betaler du for lidt via acontoskatten, vil du få en restskat efter årets udgang, og der beregnes et tillæg. Betaler du for meget, får du overskydende skat tilbage, men uden fuld rentegodtgørelse. Det kan derfor betale sig at ramme tæt på det faktiske beløb.

Du kan frivilligt indbetale ekstra acontoskat frem til 1. februar i året efter indkomståret for at undgå eller reducere restskat. Det er et nyttigt redskab, hvis dit selskab har haft et bedre år end forventet.

Hvilke virksomhedsformer er selskabsskattepligtige?

Det er et klassisk spørgsmål: betaler enkeltmandsvirksomheder selskabsskat? Svaret er nej. Enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber er som udgangspunkt ikke selvstændige skattesubjekter. Her beskattes ejeren eller deltagerne personligt af virksomhedens overskud via personskatten.

Selskabsskat er forbeholdt juridiske personer som ApS, A/S og visse fonde og foreninger. Forskellen på selskabsskat og personskat er altså ikke blot en sats, men en fundamental forskel i, hvem der er skattesubjekt.

Udbytteskat kommer oveni selskabsskatten

Selskabsskatten er ikke den eneste skat, du møder som ejer af et selskab. Når du trækker penge ud af selskabet som udbytte, beskattes du personligt af udbyttet. Den effektive samlede beskatning af selskabets overskud er derfor højere end de 22 pct.

Det er vigtigt at have dette for øje, når du planlægger din privatøkonomi og selskabets kapitalstruktur. Tal med din revisor om, hvad der er mest fordelagtigt for dig: løn, udbytte eller en kombination.

Planlæg likviditeten op mod skattefristerne

De to acontofrister i marts og november er faste udgiftsposter, som du bør bygge ind i dit likviditetsbudget fra starten af året. Mange ejere undervurderer, hvor meget disse betalinger påvirker den daglige pengestrøm, særligt hvis selskabet har en sæsonpræget omsætning.

Her er tre konkrete trin til bedre likviditetsplanlægning:

1. 1

   Estimér din skattepligtige indkomst tidligt

   Jo tidligere du har et realistisk skøn over årets resultat, desto bedre kan du beregne, hvad de to acontorater bør udgøre.
2. 2

   Sæt penge til side løbende

   Overfør fx en fast procentdel af månedligt overskud til en separat konto øremærket skat.
3. 3

   Følg op ved halvåret

   Opdatér dit estimat efter 1. rate i marts, så du kan justere 2. rate i november og eventuelt indbetale frivillig acontoskat inden 1. februar.

Med Payfriends budgetfunktion kan du opstille et rullende likviditetsbudget, der viser forventet mod bogført, og dermed holde øje med, om du er på sporet til de to frister. Kombineret med bankafstemning får du løbende overblik over, hvad der faktisk er i kassen, frem for hvad der blot er faktureret.

Har du styr på dine indgående betalinger, er det lettere at reservere det rigtige beløb til skat. Payfriends betalingsfunktion hjælper dig med at holde styr på, hvornår dine kunder betaler, så du ikke bliver overrasket af et likviditetsdyk ugen før en acontofrist.

Du kan læse mere om den bredere sammenhæng i vores guide til finansiel uddannelse og virksomhedsøkonomi.