Du har modtaget et inkassovarsel · hvad betyder det, og hvad gør du nu?

Et inkassovarsel er en skriftlig meddelelse, der fortæller dig som skyldner, at kreditor har til hensigt at iværksætte inkasso mod dig, hvis du ikke betaler inden en given frist. Varslet er ikke bare en venlig påmindelse. Det er et lovpligtigt skridt, som kreditoren skal tage, inden sagen kan sendes videre til et inkassobureau. Og du har rettigheder, som det er værd at kende.

Hvad er et inkassovarsel, og hvorfor er det obligatorisk?

Et inkassovarsel (også kaldet en påkravsskrivelse) er obligatorisk, fordi inkassoloven kræver det. Ifølge inkassolovens §10 skal der til skyldneren være sendt en skriftlig meddelelse, inden inkassovirksomhed iværksættes. Det betyder, at et inkassobureau ikke lovligt kan begynde at inddrive din gæld, uden at du først har modtaget dette varsel og haft mulighed for at betale.

Formålet er at beskytte dig som skyldner: du skal have en reel chance for at afvikle gælden, inden sagen eskalerer og påfører dig yderligere omkostninger.

Hvad skal et gyldigt inkassovarsel indeholde?

Et inkassovarsel er kun gyldigt, hvis det lever op til de krav, inkassolovens §10 stiller. Skrivelsen skal tydeligt angive alle oplysninger, som er nødvendige for din bedømmelse af fordringen.

I praksis betyder det, at varslet som minimum bør indeholde:

Mangler varslet centrale oplysninger, kan det være ugyldigt.

10-dages fristen: hvad betyder den for dig som modtager?

Inkassolovens §10 fastsætter, at fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen. Det er et minimumskrav, og kreditor kan godt give dig længere tid.

De 10 dage regnes altså fra den dag, brevet er afsendt af kreditor. I praksis betyder det, at du bør handle hurtigt, når brevet lander i din postkasse, da postforsinkelse kan have reduceret den resterende tid. Kontakt kreditor med det samme, hvis du er i tvivl om, hvornår fristen præcist udløber.

Inden fristen udløber, bør du:

1. 1
   Tjekke om kravet er korrekt (beløb, faktura, forfaldsdato)
2. 2
   Kontakte kreditor, hvis du er uenig eller har brug for en betalingsaftale
3. 3
   Betale eller dokumentere, at du allerede har betalt

Hvornår er et inkassovarsel ugyldigt, og hvad kan du gøre?

Et inkassovarsel kan være ugyldigt, hvis det ikke opfylder kravene i inkassolovens §10. Det kan fx være tilfældet, hvis:

• Fristen er sat til under 10 dage fra afsendelsen
• Fordringens størrelse eller grundlag ikke er tydeligt angivet
• Varslet er sendt af et inkassobureau uden lovlig tilladelse til at drive inkassovirksomhed

Derudover slår inkassolovens §9 fast, at inkassovirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god inkassoskik, og at det er i strid hermed at anvende metoder, der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe. Modtager du trusler, chikane eller gentagne opkald på urimelige tidspunkter, er det et brud på god inkassoskik.

Klager over et inkassobureaus adfærd rettes til Finanstilsynet, som fører tilsyn med registrerede inkassovirksomheder, eller til Forbrugerombudsmanden. Du kan også kontakte en advokat eller et gældsrådgivningstilbud i din kommune.

Hvad er forskellen på et rykkerbrev og et inkassovarsel?

De to begreber forveksles ofte, men de er ikke det samme.

Et rykkerbrev er en betalingspåmindelse, som kreditor sender selv. Ifølge rentelovens §9b kan kreditor kræve et rykkergebyr på højst 100 kr. per rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse, og kun hvis skrivelserne er sendt med mindst 10 dages mellemrum.

Et inkassovarsel (påkravsskrivelse) er det obligatoriske varsel, der skal sendes, inden et inkassobureau overtager sagen. Kreditor kan lovligt sende inkassovarslet som første henvendelse efter forfald, dvs. uden at have sendt rykkere forinden. Rykkere er altså ikke et obligatorisk forstadium til inkassovarslet.

Du kan læse mere om hele forløbet i vores guide til inkasso og rykkere.

Hvad sker der, hvis du ikke reagerer inden fristen?

Reagerer du ikke inden de 10 dage (eller den længere frist, kreditor har angivet), kan sagen sendes til et inkassobureau. Det kan medføre betydelige ekstraomkostninger. Ønsker kreditor herefter tvangsinddrivelse, skal der etableres et eksigibelt grundlag, fx via domstolene eller et betalingspåkrav, inden fogedretten kan involveres.

Ifølge inddrivelsesomkostningsbekendtgørelsen (BEK nr. 719 af 3. juni 2024) kan kreditor kræve inkassoomkostninger, der afhænger af fordringens størrelse. For egeninkasso (kreditor indriver selv) ser tabellen sådan ud:

Sendes sagen til et eksternt inkassobureau (fremmedinkasso), er beløbene højere. For en fordring på 10.001–25.000 kr. er maksimumet fx 2.050 kr.

Derudover kan der løbe morarenter på kravet. Ifølge rentelovens §5 fastsættes renten efter forfaldsdagen til referencesatsen med et tillæg på 8 pct. om året.

Næste skridt: få styr på dine betalinger før det går så langt

Har du modtaget et inkassovarsel, er det vigtigt at handle hurtigt. Kontakt kreditor inden fristen, afklar om beløbet er korrekt, og indgå en betalingsaftale hvis du ikke kan betale det fulde beløb på én gang. Mange kreditorer foretrækker en aftale frem for at eskalere sagen.

Er du selv virksomhed og vil undgå at havne i en situation, hvor dine kunder modtager inkassovarsel fra dig, handler det om at have styr på fakturering og opkrævning fra starten. En klar og automatiseret proces reducerer risikoen for misforståelser og forsinkede betalinger markant.

Vil du have hjælp til at sætte en god betalingsproces op i din virksomhed? Kontakt Payfriend, så finder vi en løsning der passer til dig.

Relevante kilder:

• Inkassoloven på retsinformation.dk
• Renteloven på retsinformation.dk