Hvad er en rykker, og hvad gør du når du sender eller modtager én?

En rykker er en skriftlig påmindelse til en skyldner om, at en betaling er forfaldet og endnu ikke modtaget. Rykkeren er ikke bare en venlig reminder, men et juridisk dokument med specifikke krav til indhold, timing og de gebyrer du må opkræve. Uanset om du sender eller modtager en rykker, er det værd at kende reglerne.

Hvad er en rykker? Den korte definition

En rykker, også kaldet en rykkerskrivelse, er en formel skriftlig henvendelse fra en kreditor (den der har penge til gode) til en debitor (den der skylder penge). Rykkeren konstaterer, at en faktura ikke er betalt til tiden, og opfordrer til betaling inden for en ny, konkret frist.

Rykkeren er ikke det samme som den oprindelige faktura og heller ikke det samme som et inkassovarsel, selvom en rykker kan indeholde en advarsel om, at sagen sendes til inkasso, hvis betalingen udebliver. Rykkeren er trinnet imellem.

Hvad skal en rykker indeholde ifølge loven?

Der er ingen enkelt lov, der opregner en udtømmende liste over, hvad en rykker skal indeholde. Men god praksis og de regler, der gælder for inkasso og inddrivelse, peger på disse elementer:

• Kreditorens navn og kontaktoplysninger
• Debitorens navn og adresse
• Fakturanummer og fakturadato

• Det skyldige beløb

  (hovedstol, eventuelle renter og gebyr specificeret separat)
• Forfaldsdato for den oprindelige faktura
• En ny, konkret betalingsfrist

• Oplysning om rykkergebyr

  hvis du opkræver et

Vil du sende et inkassovarsel i samme brev, gælder særlige krav. Ifølge inkassoloven §10 skal en påkravsskrivelse (inkassovarsel) tydeligt angive alle oplysninger, der er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen, og den skal give skyldneren mindst 10 dage til at betale, inden der iværksættes yderligere skridt.

Sørg altid for, at din fakturering er i orden fra starten, så rykkergrundlaget er klart og dokumenteret.

Hvor meget må du opkræve i rykkergebyr?

Rykkergebyr er det beløb, du som kreditor må lægge oven i det skyldige beløb for at dække din administrative udgift ved at sende rykkeren. Her er reglerne klare.

Ifølge renteloven §9b gælder følgende:

Det betyder, at du maksimalt kan opkræve 300 kr. i samlede rykkergebyrer (3 x 100 kr.) plus 100 kr. i inkassogebyr for samme fordring. Du kan godt sende flere end tre rykkere, men du må kun opkræve gebyr for de første tre.

Derudover har du som erhvervsdrivende ret til et fast kompensationsbeløb på 310 kr. ved forsinket betaling til dækning af inddrivelsesomkostninger, uden at du behøver sende en rykkerskrivelse først. Det følger af inddrivelsesomkostningsbekendtgørelsen §2.

Hold styr på dine udestående betalinger og automatiser dine rykkere med Payfriends betalingsfunktion, så du aldrig overser en frist eller sender en rykker for tidligt.

Sådan ser en god rykkerprocedure ud

En struktureret rykkerprocedure beskytter din virksomhed og giver debitoren rimelig mulighed for at reagere. Her er en typisk model for 1., 2. og 3. rykker:

1. rykker

Send den første rykker kort efter forfaldsdatoen, typisk 5–10 dage efter. Tonen er venlig og neutral. Du konstaterer, at betalingen ikke er modtaget, og beder om betaling inden for en ny frist. Du kan opkræve op til 100 kr. i gebyr.

2. rykker

Sendes tidligst 10 dage efter den første rykker (krav for at opkræve gebyr igen). Tonen er mere direkte. Du minder om den manglende betaling og gør opmærksom på, at sagen kan sendes til inkasso, hvis den ikke betales. Du kan igen opkræve op til 100 kr. i gebyr.

3. rykker (inkassovarsel)

Sendes tidligst 10 dage efter den anden rykker. Dette er dit sidste varsel, og det fungerer typisk som en kombineret 3. rykker og inkassovarsel. Du oplyser tydeligt, at sagen sendes til inkasso, hvis betalingen ikke modtages inden en konkret dato (mindst 10 dage frem, jf. inkassoloven §10). Du kan opkræve op til 100 kr. i gebyr for tredje gang.

En god rykkerprocedure er dokumenteret og konsekvent. Brug Payfriends bogføringsfunktion til at holde styr på, hvornår rykkere er sendt, og hvad der er modtaget, så du altid har et klart overblik.

Du har modtaget en rykker, hvad gør du nu?

Mange artikler om rykkere taler kun til den, der sender dem. Men hvad hvis du er den, der har modtaget en rykker?

Hvornår går sagen til inkasso?

Sagen kan sendes til inkasso, når du som kreditor har sendt mindst ét varsel (påkravsskrivelse) med en betalingsfrist på mindst 10 dage, og betalingen stadig ikke er modtaget. Det er ikke et lovkrav at sende tre rykkere, men det er god praksis og styrker din dokumentation.

Når sagen overdrages til et inkassobureau, tilkommer der yderligere inkassoomkostninger. Disse er reguleret og afhænger af fordringens størrelse. For en fordring på fx 5.001–10.000 kr. kan der ved fremmedinkasso (inkassobureau) kræves op til 1.550 kr. i inkassoomkostninger ekskl. moms, jf. inddrivelsesomkostningsbekendtgørelsens bilag 1.

Læs mere om hele forløbet i vores guide til inkasso og rykkere.