Hvad er en revisor? Typer, opgaver og revisionspligt

En revisor er en uafhængig fagperson der kontrollerer og attesterer virksomheders regnskaber. I Danmark er titlen beskyttet: kun godkendte revisorer må afgive erklæringer med sikkerhed, og de er underlagt Revisorloven og tilsyn fra Erhvervsstyrelsen. Der findes to godkendte typer, registreret og statsautoriseret, og forskellen ligger i hvilke virksomheder de må revidere. En bogholder er ikke en revisor og må ikke afgive de samme erklæringer.

Hvad laver en revisor, og hvorfor er titlen beskyttet?

En revisors kerneopgave er at give andre end virksomheden selv grund til at stole på tallene. Bank, investorer, Skattestyrelsen og samarbejdspartnere kan ikke gennemgå bogføringen selv, så de læner sig på revisorens erklæring.

Det er derfor uafhængighed er hele fundamentet. En revisor må ikke revidere et regnskab hun selv har udarbejdet, og hun må ikke have økonomiske interesser i virksomheden. Bryder hun det, mister erklæringen sin værdi.

Rammerne står i Revisorloven, LBK nr. 206 af 20. februar 2025, som du kan læse på retsinformation.dk. Loven regulerer godkendelse, uafhængighed, kvalitetskontrol og det offentlige tilsyn.

De to godkendte revisortyper

Begge er godkendte efter Revisorloven, begge er underlagt tilsyn, og begge må afgive erklæringer med sikkerhed. Forskellen er omfanget: en statsautoriseret revisor har den bredeste adgang og er den eneste der må revidere virksomheder af offentlig interesse.

For en almindelig dansk SMV er en registreret revisor typisk fuldt tilstrækkelig, og ofte billigere.

En tredje gruppe kalder sig revisor uden at være godkendt. De må hjælpe med bogføring og regnskabsopstilling, men de må ikke afgive erklæringer med sikkerhed. Du kan slå enhver godkendt revisor op i Erhvervsstyrelsens register, og det er værd at gøre inden du skriver under.

Revisorens fire hovedopgaver

Revision. Den grundigste form. Revisoren kontrollerer regnskabet i dybden og afgiver en erklæring med høj grad af sikkerhed, kaldet en revisionspåtegning.

Assistance. Revisoren hjælper med at opstille regnskabet uden at afgive sikkerhed om det. Her er der ingen uafhængig kontrol, kun fagligt håndværk.

Rådgivning. Skat, selskabsstruktur, generationsskifte, køb og salg. I praksis er det ofte her SMV-ejere får mest værdi per krone, fordi rådgivningen kan spare beløb der er større end honoraret.

Har din virksomhed pligt til revision?

Revisionspligten afhænger af hvilken regnskabsklasse din virksomhed falder i, og de tærskler ændres over tid. Erhvervsstyrelsen har de gældende grænser og krav samlet på erhvervsstyrelsen.dk, og det er den kilde du skal bruge frem for en tabel du fandt for tre år siden.

De fleste helt små virksomheder er undtaget revisionspligt. Det betyder ikke at de ikke skal aflægge årsrapport, kun at rapporten ikke behøver en revisionspåtegning.

Uanset pligt er der situationer hvor du reelt ikke kan komme udenom en revisor:

• Banken kræver det som betingelse for lån eller kredit
• Du skal have investorer ind, eller sælge virksomheden
• Der er flere ejere med forskellige interesser i tallene
• Du er i en branche med særlige krav, fx hvis du håndterer klientmidler

Og bemærk at bogføringspligten består uafhængigt af revisionspligten. Bogføringsloven kræver at du registrerer transaktioner løbende og opbevarer bilag i mindst 5 år, uanset hvor lille du er.

Revisor eller bogholder?

Det er den forveksling der koster mest, både i penge og i skuffede forventninger.

De to konkurrerer ikke. En god bogholder holder bogføringen ajour hele året, og en revisor kontrollerer og rådgiver. Er bogføringen rodet, bruger revisoren sine dyre timer på oprydning i stedet for på rådgivning, og det er der mange SMV-regninger bliver store uden at nogen får noget for pengene.

Vil du kende forskellen på selve disciplinerne, kan du læse om bogføring og om hvad en revisor laver i praksis.

Hvad koster en revisor?

Prisen afhænger af tre ting: hvilken erklæring du skal have, hvor kompleks virksomheden er, og hvor god din bogføring er.

Den tredje er den eneste du selv styrer, og den er den vigtigste. Kommer du med et ajourført regnskab hvor banken er afstemt og alle bilag er på plads, laver revisoren det arbejde hun er dyr til. Kommer du med en kasse kvitteringer, betaler du revisortimer for bogholderiarbejde.

Bed altid om et skriftligt tilbud der specificerer hvilken erklæring der er inkluderet. Forskellen mellem assistance, review og fuld revision er stor, både i pris og i hvad du faktisk får.

Sådan vælger du

1. 1

   Tjek at revisoren er godkendt

   i Erhvervsstyrelsens register. Titlen bruges også af folk der ikke har den.
2. 2

   Spørg om brancheerfaring

   En revisor der kender din branche, fanger de rigtige ting og stiller færre unødvendige spørgsmål.
3. 3

   Afklar hvilken erklæring du skal have,

   inden du sammenligner priser. Ellers sammenligner du æbler og pærer.
4. 4

   Aftal hvem der gør hvad

   Skal revisoren også bogføre, eller kommer du med et færdigt grundlag?
5. 5

   Spørg hvilke systemer de arbejder i

   Bruger de e-conomic eller Dinero, som du sandsynligvis også gør, sparer det tid for begge.

Revisorens rolle når bogføringen kører automatisk

Automatisering fjerner ikke behovet for en revisor. Den flytter hvad du betaler for.

Når bilag hentes ind af sig selv og konteringen sker løbende, er grundlaget færdigt når året lukker. Revisoren skal ikke rekonstruere, hun skal kontrollere. Det er hurtigere, billigere og fagligt mere værd.

Automatisk bilagshåndtering samler fakturaer og kvitteringer fra mail, e-Boks og lønsystem, så der ikke mangler dokumentation når revisoren spørger. Automatisk bankafstemning holder banken afstemt hen ad vejen, og det er typisk den post der tager længst tid at rette op på bagefter.

Kom videre

En revisor er dyr per time og billig i det rigtige lys. Værdien afhænger næsten helt af hvilket grundlag du afleverer.

Vil du se hvordan bilag, bogføring og bankafstemning kan hænge sammen, så årsafslutningen bliver en kontrol i stedet for en rekonstruktion? Book en gennemgang tilpasset din virksomhed.