Gå til indhold

Bogføring

Hvad betyder bogføringsloven 2026 for dig, der betaler og fakturerer hver dag?

Victor Brøgger

Partner, NextLab Ventures

7 min læsetid
Hvad betyder bogføringsloven 2026 for dig, der betaler og fakturerer hver dag?

Den nye bogføringsloven 2026 ændrer fundamentalt på, hvad det vil sige at bogføre korrekt som dansk virksomhed: du skal nu kunne dokumentere hele vejen fra en betaling opstår til den er registreret med bilag og transaktionsspor i et godkendt digitalt system. Det er ikke nok at have en mappe med kvitteringer og et regneark. Loven stiller konkrete krav til systemet, opbevaringen og sporbarhed, og det er værd at forstå præcis, hvad der kræves af dig, inden fristen rammer.

Nedenfor finder du en praktisk gennemgang af reglerne, hvem de gælder for, og hvad du konkret skal have på plads.


Hvad ændrer bogføringsloven 2026, og hvorfor nu?

Den reviderede bogføringslov er ikke en lille justering. Den indfører et krav om, at bogføringspligtige virksomheder over en bestemt omsætningsgrænse skal anvende et digitalt bogføringssystem, der opfylder en række tekniske standarder fastsat af Erhvervsstyrelsen. Formålet er at sikre, at regnskabsmateriale er autentisk, sporbart og tilgængeligt for myndighederne.

Loven er en reaktion på mange års erfaring med, at papirbaserede og manuelle bogføringssystemer er svære at kontrollere og nemme at manipulere. Med digital bogføring 2026 følger Danmark en europæisk tendens mod standardiserede, maskinlæsbare regnskabsdata.

Det centrale nye element er kravet om et transaktionsspor: systemet skal automatisk registrere alle posteringer på en måde, der gør det muligt at følge en transaktion fra kilde til regnskab og tilbage igen. Det er præcis det, der binder betalingsflowet og bogføringen sammen.


Hvem er omfattet, og hvornår gælder kravet for dig?

Ifølge bogføringsloven § 1 gælder loven for "erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet af enhver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves her i landet af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet."

Det betyder, at bogføringspligten i udgangspunktet rammer bredt: enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, ApS, A/S og øvrige selskabsformer. Bogføringspligten for personlige virksomheder er altså ikke ny, men kravet om et godkendt digitalt bogføringssystem er det.

Ikrafttrædelsestidspunktet afhænger af virksomhedstype og omsætning. For de fleste SMV'er er det relevante skæringstidspunkt knyttet til regnskabsår, der starter i 2024 eller 2025, men de fulde systemkrav til standardiserede digitale løsninger rulles gradvist ud og er i praksis det, der for mange virksomheder bliver den reelle deadline i 2026. Tjek Erhvervsstyrelsens vejledning på virk.dk for den præcise dato for netop din virksomhedstype.

Gælder loven for foreninger?

Kun erhvervsdrivende foreninger er omfattet. En idrætsforening uden erhvervsmæssig aktivitet er som udgangspunkt ikke bogføringspligtig efter loven, men en forening, der driver cafeteria eller sælger varer og ydelser erhvervsmæssigt, kan godt være det.

Omsætningsgrænsen på 300.000 kr. forklaret

Kravet om et godkendt digitalt bogføringssystem gælder ikke for alle virksomheder fra dag ét. Erhvervsstyrelsen har fastsat en omsætningsgrænse på 300.000 kr. som det niveau, hvor kravet om et standardiseret digitalt system slår igennem.

Ligger din virksomheds nettoomsætning under 300.000 kr. om året, kan du foreløbigt anvende en enklere løsning, men du er stadig bogføringspligtig og skal overholde lovens øvrige krav, herunder opbevaring og transaktionsspor. Det er altså ikke en fritagelse fra bogføringspligten, blot en lempelse af systemkravet.

Overskrider du grænsen, skal du anvende et system, der er certificeret eller lever op til Erhvervsstyrelsens tekniske krav. Det er her, valget af platform bliver afgørende for din daglige drift.

Vær opmærksom på, at grænsen opgøres som nettoomsætning, ikke som omsætning inkl. moms. Momspligtige virksomheder skal huske, at momsregistreringspligten træder ind ved 50.000 kr. i afgiftspligtige leverancer ifølge momsloven § 48, og de to grænser er uafhængige af hinanden.


Kravene til dit digitale bogføringssystem

Et godkendt digitalt bogføringssystem skal ifølge loven og Erhvervsstyrelsens standarder som minimum kunne:

  • Registrere alle transaktioner

    løbende og i kronologisk orden
  • Generere et transaktionsspor

    så hver postering kan følges fra kilde til regnskab og tilbage
  • Håndtere bilag digitalt

    så de er knyttet direkte til den tilhørende bogføringspost
  • Eksportere data i SAF-T-format

    (Standard Audit File for Tax), som er det internationale standardformat for skattemyndighedernes kontrol
  • Sikkerhedskopiere data automatisk

    i skyen

SAF-T-eksport er et vigtigt punkt. Det betyder, at dit system skal kunne producere en standardiseret fil, som Skattestyrelsen kan indlæse direkte ved en kontrol. Har du i dag et system, der ikke understøtter SAF-T, er det et konkret tegn på, at du skal skifte eller opgradere.

Payfriends automatiske bogføring er bygget til at opfylde netop disse krav: posteringer sker løbende, bilag knyttes automatisk til transaktioner, og du har altid et komplet digitalt spor.


Opbevaring og sikkerhedskopiering: hvad skal ligge i skyen?

Bogføringsloven § 10 fastslår, at "den bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører." Det er den samme 5-årsregel som hidtil, men loven præciserer nu, hvad "betryggende" betyder i en digital kontekst.

Regnskabsmaterialet skal desuden som udgangspunkt opbevares her i landet, jf. bogføringsloven § 12, men loven åbner for opbevaring i udlandet på nærmere fastsatte betingelser.

Hvad skal konkret ligge digitalt og sikkert?

MaterialetypEksempler
GrundbilagFakturaer, kvitteringer, kontoudtog
BogføringsposterAlle registreringer i systemet
Aftaler med relevans for regnskabetKontrakter, ordrebekræftelser
Korrespondance om transaktionerE-mails der dokumenterer en aftale

Kravet om automatisk sikkerhedskopiering i skyen er nyt og konkret: du må ikke have en løsning, hvor data kun ligger lokalt på én computer. En nedbrud eller et indbrud må ikke kunne slette dit regnskabsmateriale.

Med Payfriends bilagshåndtering uploades og gemmes alle bilag automatisk og krypteret, så du altid opfylder opbevaringskravet uden at tænke over det.


Fra betaling til bogføringsspor: sådan ser det ud i praksis

Det er her, bogføringsloven 2026 adskiller sig mest fra den gamle tankegang. Tidligere var bogføring noget, du (eller din revisor) tog sig af en gang om måneden. Nu skal systemet løbende og automatisk skabe et spor fra hændelse til regnskab.

Lad os følge en konkret udgift:

  1. Du modtager en leverandørfaktura

    på 5.000 kr. ekskl. moms. Fakturaen uploades direkte i systemet, enten manuelt eller automatisk via e-mail-integration.
  2. Systemet genkender bilagets indhold

    og opretter et kladdebilag med dato, beløb, leverandør og momskode.
  3. Du godkender og betaler

    via din betalingsplatform. Betalingen registreres og matches automatisk med bilaget.
  4. Bogføringsposten oprettes

    med reference til bilaget, betalingstransaktionen og den relevante konto i kontoplanen.
  5. Transaktionssporet er komplet

    du kan til enhver tid gå fra regnskabsposten tilbage til den originale faktura og frem til betalingsbekræftelsen.

Det er præcis dette flow, bogføringsloven kræver. Og det er præcis det, du undgår at skulle bygge manuelt, når du bruger en platform, der er designet til det.

Payfriends bankafstemning sikrer, at betalingerne på din konto matches med de rigtige bogføringsposter, så der ikke opstår huller i sporet. Og med betalingsstyringen kan du håndtere udgående betalinger direkte i samme system, der bogfører dem.

Vil du se, hvordan faktura og bogføring hænger sammen som en samlet proces? Læs vores guide til faktura og bogføring, hvor vi gennemgår hele flowet fra udstedelse til afsluttet regnskabspost.


Bøder og håndhævelse: hvad sker der, hvis du ikke overholder loven?

Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed og kan udstede påbud til virksomheder, der ikke overholder bogføringsloven. Manglende efterlevelse kan føre til bøder, og i grove tilfælde kan ledelsesmedlemmer drages til ansvar personligt.

Loven opererer med et system, hvor Erhvervsstyrelsen først udsteder et påbud med en frist til at bringe forholdene i orden. Efterleves påbuddet ikke, kan der idømmes bøder. Bødeniveauet fastsættes af domstolene, men signalet fra lovgiver er klart: digital bogføring er ikke valgfrit for de virksomheder, der er omfattet.

Det er også værd at bemærke, at manglende transaktionsspor og bilag kan få konsekvenser ved en skattekontrol. Skattestyrelsen kan i sådanne tilfælde skønsmæssigt fastsætte indkomst og moms, hvilket sjældent er til virksomhedens fordel. Du kan læse mere om kravene på Skattestyrelsens side om bogføring og regnskab.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvem gælder bogføringsloven for?

Bogføringsloven gælder for erhvervsdrivende virksomheder etableret i Danmark af enhver art, uanset ejer- eller hæftelsesforhold, jf. bogføringsloven § 1. Det omfatter enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, ApS, A/S og øvrige selskabsformer. Foreninger er kun omfattet, hvis de driver erhvervsmæssig aktivitet, fx salg af varer og ydelser.

Hvornår træder den nye bogføringslov i kraft?

Ikrafttrædelsen sker gradvist og afhænger af virksomhedstype og omsætning. For de fleste SMV'er er de fulde krav til godkendte digitale bogføringssystemer i praksis det, der bliver den reelle deadline i 2026. Tjek Erhvervsstyrelsens vejledning på virk.dk for den præcise dato for netop din virksomhedstype.

Hvad skal man opbevare digitalt, og hvor længe?

Bogføringsloven § 10 fastslår, at regnskabsmaterialet skal opbevares på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Det, der skal ligge digitalt og sikkert, inkluderer grundbilag som fakturaer og kvitteringer, alle bogføringsposter, relevante aftaler og korrespondance der dokumenterer transaktioner. Loven kræver desuden, at materialet som udgangspunkt opbevares her i landet, jf. bogføringsloven § 12.

Gælder loven for foreninger?

Kun erhvervsdrivende foreninger er omfattet af bogføringsloven, jf. § 1, som afgrænser loven til erhvervsdrivende virksomheder. En idrætsforening uden erhvervsmæssig aktivitet er som udgangspunkt ikke bogføringspligtig, men en forening der driver cafeteria eller sælger varer og ydelser erhvervsmæssigt, kan godt falde ind under loven.

Hvad sker der, hvis man ikke overholder bogføringsloven?

Loven indeholder sanktionsmuligheder over for virksomheder, der ikke lever op til kravene om digital bogføring, transaktionsspor og opbevaring. Manglende overholdelse kan føre til bøder og i alvorlige tilfælde strafansvar for ejere og ledelse. Det er derfor vigtigt at have et system og en praksis på plads inden de relevante frister, frem for at afvente en kontrol fra myndighederne.

I Payfriend

Det du lige har læst om, kan køre automatisk

Bilag ind. Bogføring foreslået. Bank afstemt. Du godkender det, der kræver dig.

Se funktioner

Næste skridt

Færdig med at læse. Klar til at spare tid?

Book en demo, eller kom i gang. Vi viser dig bilag, bogføring og bank i dit setup.

Kom i gang

Dansk support · Ingen binding