Sådan laver du et likviditetsbudget der faktisk holder

Et likviditetsbudget er en oversigt over dine forventede ind- og udbetalinger i en given periode, typisk måned for måned. Det viser ikke, hvad du forventer at tjene, men hvornår pengene faktisk rammer din konto, og hvornår de forlader den igen. Det er forskellen, der afgør, om du kan betale dine regninger til tiden.

Mange SMV-ejere opdager for sent, at en sund omsætning ikke er det samme som sund likviditet. Et likviditetsbudget giver dig det overblik, du skal bruge for at handle, inden problemerne opstår, ikke bagefter.

Hvad er et likviditetsbudget, og hvad viser det?

Et likviditetsbudget viser din virksomheds pengestrøm: hvad der kommer ind, hvad der går ud, og hvad der er tilbage på kontoen ved udgangen af hver periode. Det er dit cashflow-budget i praksis.

Budgettet besvarer tre enkle spørgsmål:

• Hvornår modtager vi betaling fra kunder?
• Hvornår skal vi betale leverandører, løn og afgifter?
• Har vi penge nok på kontoen til at dække udgifterne, når de forfalder?

Svaret på det tredje spørgsmål er det, der gør likviditetsbudgettet uundværligt. Det er ikke nok at vide, at du har en stor faktura udestående, hvis kunden betaler om 60 dage, og din løn forfalder om 10.

Et godt likviditetsoverblik kræver, at du arbejder med bruttobeløb inkl. moms, og at du placerer betalingerne på de dage, de faktisk forventes at ramme kontoen. Læs mere om, hvordan betalingstid og cashflow hænger sammen, i vores guide til betaling og likviditet.

Forskellen på et likviditetsbudget og et driftsbudget

De to budgettyper bruges ofte i flæng, men de måler fundamentalt forskellige ting.

Et driftsbudget kan vise overskud i en måned, mens likviditetsbudgettet viser rødt, fordi kunderne endnu ikke har betalt. Det er den klassiske likviditetsfælde for vækstvirksomheder: man fakturerer mere, men pengene er ikke hjemme endnu.

Sådan opstiller du dit likviditetsbudget trin for trin

Du behøver ikke en avanceret skabelon for at komme i gang. Følg disse trin:

Med Payfriends budgetfunktion kan du følge forventet mod bogført løbende, så du altid ved, hvor du står.

Moms hører med, derfor regner du altid med bruttobeløb

Dette er en af de hyppigste fejl i et likviditetsbudget: at arbejde med ekskl. moms-beløb. Men momsen er en reel pengestrøm, og den skal med.

Momssatsen er 25 pct. af afgiftsgrundlaget, jf. momsloven §33 på retsinformation.dk. Det betyder, at en faktura på 10.000 kr. ekskl. moms giver en indbetaling på 12.500 kr. inkl. moms, men de 2.500 kr. tilhører ikke din virksomhed. De skal afregnes til Skattestyrelsen.

Momsafregningsfristen afhænger af din virksomheds omsætning og afgiftsperiode. Ifølge momsloven §57 gælder følgende:

• Halvårlig afregning

  for virksomheder med afgiftspligtige leverancer op til 5 mio. kr. årligt: angivelse senest den 1. i den tredje måned efter periodens udløb.

• Kvartalsmæssig afregning

  for virksomheder over 5 mio. kr. og op til 50 mio. kr. årligt: angivelse senest den 1. i den tredje måned efter kvartalets udløb.

• Månedlig afregning

  for virksomheder over 50 mio. kr. årligt: angivelse senest den 25. i måneden efter.

Placer momsudbetalingen præcist på forfaldsdatoen i dit likviditetsbudget. Det er ofte det beløb, der skaber den største negative saldo, hvis det overses.

Husk også, at virksomheder med afgiftspligtige leverancer under 50.000 kr. årligt ikke skal momsregistreres, jf. momsloven §48. Er du under den grænse, bortfalder momsstrømmene fra dit budget. Se mere om momsregler på Skattestyrelsens side om moms.

Hvornår bør du lave et likviditetsbudget?

Det korte svar: altid, men især i disse situationer:

• Ved opstart

  hvor du endnu ikke har historiske tal at læne dig op ad, og usikkerheden er størst.

• Før en investering eller et lån

  fordi banken eller investoren vil se, at du har styr på pengestrømmene.

• I vækstfaser

  fordi øget omsætning ofte kræver øget kapital, inden pengene fra salget er hjemme.

• Ved sæsonudsving

  så du ved, hvornår du skal have en kassekredit til rådighed.

• Løbende som en fast rutine

  fordi overraskelser i likviditeten næsten altid skyldes manglende overblik, ikke manglende omsætning.

Et likviditetsbudget er ikke et engangsværktøj. Det er et levende dokument, du opdaterer, når nye fakturaer sendes, og når betalinger modtages. Payfriends bankafstemningsfunktion hjælper dig med at holde saldoen ajour automatisk, så du ikke skal taste tallene ind manuelt.

Fra statisk regneark til et levende likviditetsoverblik

Det traditionelle likviditetsbudget lever i et regneark, der opdateres én gang om måneden, hvis man husker det. Problemet er, at virkeligheden ikke venter på din månedlige opdatering. En kunde betaler for sent, en leverandør trækker tidligere end forventet, og pludselig passer budgettet ikke længere.

Den reelle forskel opstår, når dit likviditetsbudget er koblet direkte til dine faktiske betalingsstrømme. Når en faktura sendes, opdateres de forventede indbetalinger automatisk. Når en betaling bogføres, justeres saldoen i realtid. Det er ikke et regneark, det er et levende likviditetsoverblik.

Med Payfriends betalingsfunktion kan du følge, hvilke fakturaer der er betalt, hvilke der er forfaldne, og hvornår de næste betalinger forventes. Det giver dig det grundlag, du skal bruge for at træffe beslutninger baseret på fakta frem for mavefornemmelse.

Det manuelle gætværk er kilden til de fleste likviditetsproblemer i SMV'er. Ikke fordi ejerne er uopmærksomme, men fordi de arbejder med forældede tal. Et dynamisk likviditetsoverblik eliminerer den forsinkelse og giver dig et budget, der faktisk holder.

Næste skridt

Vil du have hjælp til at sætte dit likviditetsbudget op i Payfriend, eller har du spørgsmål til, hvordan du bedst strukturerer dine betalingsstrømme? Kontakt os, så tager vi en uforpligtende snak om, hvad der giver mening for din virksomhed.