Forfaldsdato på en faktura: hvad det betyder, og hvad du gør når den nærmer sig

En forfaldsdato er den dato, hvor en betaling senest skal være modtaget af den, der har udstedt fakturaen. Det er ikke datoen, du sender pengene, men datoen de skal være fremme. For dig som lille virksomhed handler forfaldsdatoen om mere end jura: den styrer dit pengeflow og afgør, hvornår du kan betale dine egne regninger.

Hvad betyder forfaldsdato?

Forfaldsdatoen er det tidspunkt, hvor et krav juridisk set "forfalder til betaling". Frem til den dato er betalingen ikke forsinket, og der løber ingen morarenter.

Forfaldsdatoen er central for din likviditetsstyring. Hvis du ved præcis, hvornår dine udestående fakturaer forfalder, kan du planlægge, om du har penge nok på kontoen til dine egne forfaldsdatoer. Payfriends bankafstemning og likviditetsoverblik giver dig et samlet billede af, hvad der venter.

Bemærk: der er ingen lovkrav om, at forfaldsdatoen skal fremgå af fakturaen. Mangler den, gælder lovbestemte regler for, hvornår betaling kan kræves.

Forfaldsdato vs. betalingsdato: hvad er forskellen?

De to begreber forveksles ofte, men de dækker ikke det samme:

En betaling er rettidig, når pengene er modtaget senest på forfaldsdatoen. Det er altså ikke nok at sende en bankoverførsel den 30., hvis pengene først ankommer den 31. og forfaldsdatoen var den 30. Vær opmærksom på bankernes behandlingstid, særligt ved overførsler tæt på en frist.

De tre datoer på en faktura

En korrekt faktura indeholder typisk tre datoer, der hver har sin funktion:

Mangler forfaldsdatoen på fakturaen, gælder lovbestemte regler for, hvornår betaling kan kræves. Brug Payfriends faktureringsfunktion til at sikre, at alle relevante datoer altid er med.

Betalingsfrister: hvad dækker Netto 8 og Netto 30?

"Netto 8" og "Netto 30" er standardbetegnelser for betalingsfrister og betyder, at betaling skal ske henholdsvis 8 og 30 dage fra fakturadatoen.

I aftaler mellem erhvervsdrivende gælder der en lovbestemt udgangspunkt for betalingsfristen. Ifølge renteloven §3a kan betalingsfristen i aftaler mellem erhvervsdrivende ikke være mere end 30 dage regnet fra det tidspunkt, da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Parterne kan dog aftale en længere frist, normalt op til 60 dage, hvis det ikke er urimeligt over for fordringshaveren.

Netto 30 er den praktiske standard for erhvervshandel og svarer til lovens udgangspunkt. Har I brug for en længere frist, skal det aftales udtrykkeligt og må ikke stille fordringshaveren urimeligt.

Hvad sker der, når forfaldsdatoen overskrides?

Når forfaldsdatoen passeres uden betaling, har du som kreditor (den der skal modtage penge) en række rettigheder:

Morarenter begynder at løbe fra dagen efter forfaldsdatoen. Ifølge renteloven §5 fastsættes renten til Nationalbankens referencesats med et tillæg på 8 pct. om året. Referencesatsen fastsættes pr. 1. januar og 1. juli hvert år, så den effektive morarentesats varierer.

Sælger du til både virksomheder og forbrugere, er det altså vigtigt at skelne: reglerne for kompensationsbeløb og rykkergebyrer er ikke de samme i de to situationer.

Vil du vide mere om hele processen fra rykker til inkasso? Læs vores guide til inkasso og rykkere.

Du kan også automatisere dine rykkere og betalingsopfølgning direkte i Payfriend via betalingsfunktionen.

Hvad gør du, hvis du ikke kan nå forfaldsdatoen?

Hvis du som betaler ikke kan nå en forfaldsdato, er det vigtigste at handle proaktivt:

1. 1

   Kontakt kreditor inden forfald

   En aftale om udsættelse eller en betalingsplan er langt billigere end morarenter og inkassoomkostninger.
2. 2

   Aftal skriftligt

   En ny forfaldsdato skal bekræftes skriftligt af begge parter for at være bindende.
3. 3

   Vurder dit likviditetsbehov

   Brug dit overblik over kommende forfaldsdatoer til at prioritere, hvilke kreditorer der skal betales først.

Kan du ikke nå forfaldsdatoen som kreditor, fordi en kunde ikke betaler, gælder det om at reagere hurtigt. Jo længere du venter, jo sværere bliver det at inddrive kravet.